Så mange har mistet jobbet under corona virussen

marts 31, 2020 Bjoern 0 Comments

Det er endnu for tidligt at spå om, hvad det verdensomspændende corona udbrud kommer til at betyde for økonomien. Der er dog ingen tvivl om at både i Danmark og i resten af verden, er der et helt enormt økonomisk pres, som man ikke har set før. Hvor mange der kommer til at få brug for deres a-kasse vides endnu ikke, men der er allerede kommet mere end 40.000 nye ledige.

Selvom det er mange, er det sandsynligvis stadig kun toppen af isbjerget, der er tale om her. For der er stadig mange firmaer, der kan kommer til at bukke under i de kommende uger og måneder. Samtidig er der med stor sandsynlighed mange mange mange tusinde danskere, der er blevet opsagt, men som på grund af deres kontrakter har mange måneders opsigelse og derfor endnu ikke er ledige, men måske først bliver det om 3 måneder.

Der er ikke lavet statistikker for dette på nuværende tidspunkt, men præcis som der et et stort mørketal, når det kommer til antal smittede, så kan der også meget vel være det i antal ledige. Derudover er der naturligvis alle dem der ikke er medlem af en a-kasse. Disse kan det være sværere at holde styr på, da de ikke nødvendigvis registrerer nogen steder, at de har mistet deres arbejde.

En ting der dog føres statistik over, er hvem der primært mister deres arbejder, og her ser det især sort ud for dem med kortere uddannelser. Disse står nemlig for 72% af dem der har meldt sig ledige. Personer med en bachelor eller længere uddannelse, er indtil videre knapt så hårdt ramt. Disse kan dog hører under de førnævnte, der ikke er ledige endnu, men måske er det om 3-4 måneder.

Previous Post

Next Post